Nyt løbefællesskab i Rødekro

DGI og Dansk Atletik Forbund har udviklet GoRun, som et tilbud til alle som har lyst til at gå eller løbe 2,5 eller 5 km. GoRun er allerede udbredt i en del af landets kommuner. Nu er Rødekro også med. Tilmeld dig gruppen GoRun og få en notifikation når der bliver lagt nye aktiviteter og og tilmeld dig løbene om søndagen.



GoRun er en del af DIF og DGIs store “Bevæg dig for livet” projekt. Det er et fællesskab som invitere alle til at opleve suset ved at løbe flere sammen. Alle er velkomne, ligegyldigt om man vil gå en enkelt runde på 2,5 km eller om man vil løbe 2 runder og derved 5 km. Der bliver taget tid på dem som har lyst.

GoRun er et uforpligtende løbefællesskab, hvor Rødekro Tri & Motion står for organiseringen. Første løb er søndag d. 14. august og finder sted ved grusgraven i Rødekro, ved det nye træningsspot. Kom og vær med til at skabe et løbefællesskab i Rødekro.