Motionsruter med videoklip

Skal du holde formen ved lige i det nye år, så få krydret din løbetur med øvelser undervejs.



På Aabenraa i Bevægelse kan du nu også finde fitnessruter. Det er ruter med indlagte videoklip, der kan inspirere til fitnessøvelser undervejs på din løbetur. I videoerne bruges de elementer som naturen eller omgivelserne byder på til både muskeludholdenhedstræning og konditionstræning.

Der er nye ruter – flere med videoklip – i Bylderup Bov, Kruså, Varnæs Hoved, Rødekro og Løjt Kirkeby. Du finder dem på Aabenraa i Bevægelse-app’en ved at klikke på ”kort” og under natur.

Udover løberuter med træningsvejledning er der også en børnerute med sjove opgaver i naturen omkring Åbæk ved Aabenraa.

Skulle du kende til en spændende rute, gåtur e.l. er du velkommen til at kontakte os.